Likørbryggeriet

Æblelikør – Klassisk

Ingen bedømmelser endnu.

Æblelikør afhænger meget af æblernes kvalitet. Æblelikør kan laves helt uden sukker, hvis sorten er sød. Nogle kan dog godt lide en mere syrlig æblelikør, og det handler derfor om hvilken sort man vælger at bruge. Denne æblelikør kan laves med et strejf af enten vanille eller kanel. Der kan også tilsættes nelliker efter temperament. Den må dog ikke forveksles med æblesnaps, da likør oftest er sødere og med lavere alkohol procent. Æblesnaps indeholder gerne flere forskellige krydderier end æblelikør. Selvom æblelikør lyder ret ligetil, så findes der dog kun få kommercielle typer som amerikanske Berentzen Apple Liqueur og Somerset Pomona, som kommer fra det sydvestlige England.

Ingredienser

  • 1 fl. vodka (70 cl)
  • 3 røde æble
  • 1/2 vanillestang el. 1/1 kanelstang

Fremgangsmåde

  1. Æblerne skæres i passende både, gerne med kernehus og skræl, og tilføjes til sylteglasset.
  2. Rids vanillestangen og hæld den i glasset sammen med vodka.
  3. Stil til lagring 1 måned.
  4. Efter 1 måned, smages blandingen til med sukker. Lad den stå 1 måned mere, hvorefter den kan filtreres på flaske.
  5. Forslag: Der kan evt. også bruges nelliker eller limeskal til blandingen.

Information

Type
Likør
Lagringstid
1 måned

Bedøm opskriften