Hvis du er træt af rom og cola eller lunken øl, så er hjemmelavet likør sikkert noget for dig. Det er enkelt og kræver ikke ret meget tid, så de fleste burde kunne være med.
Hvis du gerne vil lave hjemmelavet likør for at spare penge, så lad være. Der er desværre ikke meget at hente.
Det er til gengæld hyggeligt og sjovt, og tillader en at være kreativ med forskellige madingredienser. Og hvad er ikke sjovt når det indeholder alkohol?
Jeg har haft stor glæde af at kunne servere noget anderledes alkohol for mine gæster, end de er vant til.
Heldigvis er det sjovt at kunne sammensætte nye smagsvarianter og endda kunne “opfinde” sin egne opskrifter.
Lav selv hjemmelavet likør
Min guide vil først danne lidt grundforståelse for, hvordan man sammensætter smage, og hvordan processen foregår.
Den vil også give et indblik i hvordan du kan lave din helt egen smagssammensætning.
Uanset hvilken type hjemmelavet likør man vil lave, er der altid nogle bestemte rutiner som gør sig gældende. Grundtrinene er vigtige for at få en optimal likør.
Likør kendes også som infusion, som stammer fra ordet infusio, der betyder ‘at hælde i’, hvilket danner kernen for likørproduktion.
Aromatisering
Forberedelse af ingredienser
Først trin er at klargøre de ingredienser som du skal bruge i din likør. Dette indebærer at skære, snitte, knuse, male og vaske de forskellige produkter.
Vær sikker på at alt er rent og friskt og klar til at komme i alkohol. Undlad at bruge frugt som har ligget længe, da det giver en bedsk smag i lagringsperioden.
Alt forberedes på nær sødestoffet, som først tilsættes senere i processen.
Påfyldning af glas
Til de fleste likøropskrifter skal du bruge et mørkt og køligt rum eller skab, hvor du kan opbevare dine sylteglas.
Forsegl glassene og skriv på dem hvornår glasset er sat til lagring og hvilken likør det er (hvis flere lagres på samme tid). Så er det nemmere regne ud, hvornår den er færdig med lagringen.
Nogle likører lagres bedst i sollys, så følg opskriften grundigt for det bedste resultat.
Lagring over tid
Lagring afhænger altid af hvilken hjemmelavet likør der er tale om. Almindelig lagringsperiode kan være 2 dage til 4 måneder, men den kan være længere hvis smagen skal være sødere eller kraftigere.
Man kan med fordel prøvesmage blandingen imens den står til lagring, for at finde den helt rigtige smag. Dette trin er klart det vigtigste og må ikke undervurderes.
Hvis der er brugt sukker i likøren, skal sylteglasset omrystes dagligt indtil sukkeret er helt opløst. Dette er ikke nødvendigt hvis man smager til med sukkersirup.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Filtreringsproces
Forbered glas og flasker
Du har nu en aromatiseret alkohol og det er tid til at filtrere. Husk at rengøre og desinficere glas og flasker med kogende vand inden de bruges.
Filtrering
Filtrering foregår med fordel igennem et osteklæde. Dette frasorterer de fleste småpartikler. Hæld den aromatiserede alkohol igennem osteklædet og klem væsken ud hvis du har stykker med frugt.
Du kan evt. bruge et viskestykke, eller anden form for stof, hvis du ikke har et osteklæde.
Herefter kan blandingen filtreres igennem et kaffefilter for at fjerne resten af partiklerne. Gør det evt. et par gange hvis blandingen er meget uklar.
Hvis filteret stopper til meget hurtigt, bør man filtrere den endnu et par gange, evt. med et mindre kompakt filtermedie.
Sødestof tilsætning
OBS: Nogle alkoholblandinger kræver ikke sødning, og kan herefter hældes direkte på flaske, og lægges til lagring. Følg opskriften.
Lav sødestof
Den største del af smagsoplevelsen er sødme. Likører skal som minimum indeholde 300 g sukker pr. ltr., for at klasificere sig som likør i henhold til europæiske bestemmelser.
Det betyder selvfølgelig også at sødestoffet du bruger ofte blive den meste dominerende, og derfor er det vigtigt at vælge det rigtige sødestof, i forhold til de resterende ingredienser.
Du kan vælge at tilsætte mere eller mindre, og på den måde tilpasse smagen nøjagtig til dine smagsløg. Sødestoffer kan f.eks. være alm. sukker, rørsukker, honning, blomsterhonning og meget mere.
Tilsætning
At tilsætte sødestof kan være lige så simpelt som at hælde en portion honning eller sukker i glasset inden lagring. Ofte tilsætter man sukker i form af sukkersirup, og honning vil i mange tilfælde også blive varmet op, for at frigive en sødere aroma.
Hvis du er i tvivl så følg opskriften, så vil du ramme det rigtige resultat.
Lagring
Forsegling
Efter at have tilsat sødestof kan man ofte nyde sin likør med det samme, eller man kan stille den til lagring og lade smagsstofferne udvikle sig yderligere. Det er vigtigt at man bruger lufttætte beholdere som f.eks. sylteglas med patentlåg, da smagsaromaerne og alkoholen ellers kan fordampe. Har du tilsat sukker eller honning i sylteglasset er det vigtigt at glasset omrystes dagligt indtil sødestoffet er opløst. Når sødestoffet er opløst skal blandingen have fred, så undgå at flytte og ryste glasset.
Opbevaring af hjemmelavet likør
Nogle likøropskrifter påstår at man efter tilsætning af sødestof sagtens kan nyde sin likør med det samme, men ofte bliver likøren mere moden med lagring på flaske. Vær opmærksom på at hjemmelavet likør ikke holder evigt, og at smagen kan vende efter måneder eller år, afhængig af likørtypen. Laver du likør med en meget høj alkoholprocent, vil disse kunne holde sig væsentlig længere.
Cremelikører og likør lavet på vin drikkes med det samme, og opbevares i køleskabet. De har sjældent en holdbarhed på mere end 1 måned.
Nogle likøropskrifter påstår at man efter tilsætning af sødestof sagtens kan nyde sin likør med det samme, men ofte bliver likøren mere moden med lagring på flaske. Vær opmærksom på at hjemmelavet likør ikke holder evigt, og at smagen kan vende efter måneder eller år, afhængig af likørtypen. Laver du likør med en meget høj alkoholprocent, vil disse kunne holde sig væsentlig længere.
Cremelikører og likør lavet på vin drikkes med det samme, og opbevares i køleskabet. De har sjældent en holdbarhed på mere end 1 måned.