Grundlæggende opdeler jeg likørproduktion i to kategorier; baser og ingredienser.
For at lave en god likør, skal spiritusen du bruger være af en fornuftig kvalitet, da det ellers giver nogle ret “flade” likører. Generelt kan man sige, at desto mere smag likører har desto billigere må alkoholen være. F.eks. må der gerne bruge en meget billig alkohol i Gul citruslikør, da denne har en meget fremtrædende og kraftig smag, som dominerer alkoholsmagen. Der vil derfor ikke være nogen idé i, at bruge en dyrere alkohol hvis man ikke kan smage forskel.
Da det ikke er lovligt at producere sin egen alkohol i Danmark, er vi nødt til at bruge de mere tilgængelige spiritustyper.
Basespiritus
Vodka
Rom
Whiskey
Cognac
Gin*
*Gin er i sig selv en likør, og kan derfor ikke optage ret mange smagsstoffer. For at få et ordentligt resultat skal man bruge bær el. frugter med meget smag, som f.eks. slåen eller hindbær.
Cognac er personligt min favorit, men det er godt at begynde med en billig vodka eller rom til 60-70 kr., så man kan få en fornemmelse for hvad likør produktion går ud på.
Med lidt erfaring og et lidt større budget vil jeg anbefale at arbejde med cognac el. whiskeylikører, da det tillader flere smagsvariationer og likører af højere kvalitet. Verdens dyreste likører er oftest baseret på cognac og kommer fra Frankrig.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Ingredienser
Der er stort set ingen grænser for hvad man kan putte i sin likør. Alt fra forskellige typer nødder og frugt til lakrids og blomster. Mulighederne er mange. Her er en oversigt over nogle af de ingredienser, som oftest er anvendt:
… og meget meget mere.
Der er meget få regler for hvordan du kan anvende de forskellige ingedienser, men her er et par…
Tips
- Al frugt skylles og vaskes inden brug. Vi gider ikke have pesticider og andet uvelkomment i vores likør.
- Frugt skal altid være økologiske el. “ikke overfladebehandlede”.
- Som hovedregel skæres al frugt ud i både eller tern inden de anvendes.
- Ved citrusfrugter anvender man oftest kun skallen. Citron og lime rives som regel, imens appelsinskal er i hele stykker, begge uden det hvide “snask” på indersiden.
- Blød frugt som bananer og kiwi kan moses helt, men det er nemmere at filtrere hvis de skæres i stykker. Bær som brombær og hindbær kan også moses for at give bedre smag.
- Små bær som slåen, solbær og rips stikkes med en nål inden de anvendes. Ja, dem alle sammen!
- Honning og chokolade opvarmes altid med ca. 50 ml vand inden anvendelse.
- Ved brug af granatæble, bruges KUN kernerne. Resten af granatæblet giver en besk smag og er ikke velegnet.
- Vanille, nelliker, muskatnød m.v. ridses eller knuses inden brug.
- Hvis du bruger sukker el. sukkersirup, så skal blandingen omrystes dagligt, indtil sukkeret er helt opløst.
- Hovedprincippet i hjemmelavet likør produktion er; lav en smagsessens – smag den til med et sødestof.