Likørbryggeriet

Solbærlikør (Creme de cassis)

4.67/5 (3)

Perfekt i cocktails eller ovenpå isdessert. Denne solbærlikør bliver kun bedre med tiden, og kan holde i mange år…. hvis den ikke bliver drukket inden. Brug solmodne solbær fra juli-august så din solbærlikør får sødme og kant. Solbær indeholder mange vitaminer og mineraler og blev før i tiden brugt som lægemiddel.

Ingredienser

  • 1 kg solbær (eller hvad der kan være i dit sylteglas og stadig være dækket af alkohol)
  • 1 fl. (70cl) vodka
  • 500 g sukker
  • evt. 20 solbærblade

Fremgangsmåde

  1. Bland sukker og vodka i et sylteglas.
  2. Prik ALLE solbær med en strikkepind så saften kan løbe ud, og tilsæt dem til sylteglasset.
  3. Tilsæt evt. solbærblade.
  4. Lad blandingen lagre et køligt, mørkt sted i 8 uger.
  5. Husk at omryste dagligt indtil sukkeret er opløst.
  6. Filtreres herefter på flaske.

Noter

OBS: Der kan evt. tilsættes en smule cognac eller whisky.
Det er også muligt at tilsætte andre ingredienser, som f.eks. citronskal, kryddernelliker, kanel, kardemomme osv.

Information

Type
Likør
Oprindelsesland
Frankrig
Lagringstid
8 uger
Holdbarhed
1 år
Mængde
Ca. 1 ltr.
Base
Vodka

Bedøm opskriften