Appelsinlikør – Klassisk

Appelsinlikør – Klassisk
5/5 (1)

Hjemmelavet appelsinlikør er en klassisk likør. Den er nem at lave og kræver ikke de store gastronomiske kundskaber. Der findes masser af kommercielle typer af appelsinlikør, heriblandt Cointreau, Curacao og ikke mindst Grand Marnier. Prøv evt. hjemmelavet appelsinlikør sammen med cognac. Sørg for at bruge meget søde appelsiner, så slipper du for at bruge for meget sukker. Denne variant kan piftes op på mange måder. Prøv f.eks. med honning istedet for sukker, for en sødere og mere cremet likør, eller med lime eller grape, for en mere syrlig smag.

Ingredienser

  • 12 stk. appelsiner
  • 1 ltr. rom (hvid Bacardi kan anvendes, men billigere typer er at foretrække)
  • ca. 5 dl sukkersirup

Fremgangsmåde

  1. Appelsinerne pilles, således at der kommer mindst muligt af det hvide skind med. Gem både skrællen og appelsinkødet.
  2. Pil så meget af det hvide skind af skrællen og hæld skrællen i sylteglasset.
  3. Pres saften fra appelsinerne ned i glasset.
  4. Hæld rommen i glasset og stil glasset til lagring et mørkt sted i 3-4 uger.
  5. Efter 3-4 uger er det tid til at filtrere appelsinblandingen igennem et klæde.
  6. Hæld blandingen på flaske, og smag til med sukkersirup.
  7. Likøren kan nu nydes som den er eller med fordel stilles til yderligere lagring i 6 mdr.

Information

Type
Likør
Lagringstid
7 måneder
Mængde
ca. 1,5 liter
Base
Rom