Kakaolikør - Likørbryggeriet

Kakaolikør

Kakaolikør
Ingen bedømmelser endnu.

Denne portugisiske kakaolikør opskrift er sikkert et hit for de fleste chokolade elskere. Smagen kan sammenlignes med en lidt syrlig kakaomælk. Den nydes iskold og gerne som shots. Original opskriften stammer fra bogen ‘New Portuguese Table’ af David Leite. Her er den dog i Likørbryggeriets ændrede udgave.

Ingredienser

  • 5 dl vodka
  • 5 dl sødmælk (el. rå mælk hvis du har adgang til dette)
  • 5 dl rørsukker
  • ½ lime
  • 60 g mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Skræl limefrugten (uden det hvide) og pres saften ud af den.
  2. Hæld skræller og limesaften i et sylteglas og tilsæt resten af ingredienserne.
  3. Ryst glasset grundigt så chokolade og sukker opløses.
  4. Stil glasset til lagring i 10 dage og omryst glasset dagligt indtil sukker og chokolade er helt opløst.
  5. Filtrer herefter på flaske og opbevar i op til 2 måneder.

Noter

Det er vigtigt at denne opskrift indeholder citrusfrugt, da man ellers risikerer at mælken klumper.

Information

Type
Likør
Lagringstid
10 dage
Holdbarhed
2 måneder