Cappuccino Excelsior - Likørbryggeriet

Cappuccino Excelsior

Cappuccino Excelsior
Ingen bedømmelser endnu.

Denne opskrift er opfundet af Paul Cassar som er barmanager på Grand Hotel Excelsior på Malta. Cappuccino Excelsior er både eksotisk og gylden i smagen, og helt klart en kaffedrik som vil falde i de flestes smag. Grand Hotel Excelsior har også mange andre kaffecocktails på menuen som er opfundet af Paul Cassar.

Ingredienser:

1 kop/shot espresso
1 cl mørk rom
1 cl Bananlikør
1 cl Vanillelikør
2,5 dl mælk
Chokoladesauce

Fremgangsmåde:

Denne cocktail serveres bedst i et longdrink- eller martiniglas.
Dyp kanten af glasset i chokoladesauce og hæld espressoen i glasset.
Hæld mælk og alkohol sammen og lav det til mælkeskum (ligesom en alm. cappuccino)
Tilsæt mælkeskummet til espressoen.
Pynt evt. med et klat flødeskum og et drys kakao.